Vidensdeling, der driver udvikling

Anvendt Viden hjælper organisationer med at kortlægge vidensflow og optimere vidensdelingen blandt medarbejdere. Ved at sætte den rette viden i spil styrker vi både kvalitetssikring, samarbejde og organisatorisk udvikling.

Arbejdsmetode 

Hos Anvendt Viden arbejder vi med vidensdeling gennem en struktureret arbejdsmetode i tre faser, som sikrer både en kortlægning og optimering af vidensflow i virksomheden, gennem en aktiv involvering af medarbejderne.

Indfasning (fase 1)

I den første fase identificeres de arbejdsgange og eksisterende vidensflow i virksomheden gennem interviews og spørgeskemaer.

Dette indbefatter kortlægning af, hvem der har hvilke typer viden, og hvordan den deles internt.

Formålet i denne fase, er at skabe klare mål for vidensdeling i virksomheden, og sætte rammer for udvikling af strategier, som sætter den nødvendige viden i spil blandt medarbejderne, for at sikre høj kvalitet i opgaveløsning.

Workshop (fase 2)

Resultaterne fra første fase samles i en statusrapport og præsenteres på en workshop, hvor medarbejderne drøfter udfordringer og løsninger for et bedre vidensflow. Gennem dialog og gruppearbejde udvikles konkrete handlinger med fokus på innovation og samarbejde.

Vi sikrer tydelige mål, ansvar og kommunikation med udgangspunkt i bl.a. 70-20-10-læringsmodellen og relationel kapacitet. Processen afsluttes med klare aftaler om implementering og opfølgning, så forbedringerne fastholdes.

Implementering (fase 3) 

Workshopresultaterne dokumenteres og deles, mens eventuelle nye it-værktøjer implementeres. De aftalte tiltag fra fase to omsættes til praksis med både kortsigtet og langsigtet opfølgning.

Gennem træning af medarbejdere sikrer vi, at vidensdeling bliver en varig del af virksomhedens kultur. 

Kontakt os

j


Marie Byskov Scheel

60 15 12 03

hh

j


Jan Scheel

41 76 95 12